19. april 2014

ET GODT PROJEKT
For er par måneder siden begyndte jeg på et projekt inspireret af www.woolspire.dk.
Det er blevet til et godt lille projekt.
Jeg strikker 4 babytæpper med tilhørende beklædning. Jeg tænker 1 lille pigemodel + 1 lille drengemodel til hvert tæppe.
Babymodeller er meget taknemmelige at strikke.
De tager kun en dags tid at strikke og de bliver bare så søde.
Heldigvis har jeg passeret den tid hvor det stadig kunne rykke i æggestokkene.... men min ældste søn bliver nervøs hvis trøjerne ligger fremme når han er her sammen med min svigerdatter.
Hvad hæftet skal hedde er endnu ikke helt på plads.
Jeg er lige kommet hjem fra et fantastisk besøg hos Marianne Isager. Marianne havde et rigtig godt forslag til navn til hæftet, men det er endnu ikke officielt.
Tæppet på billedet er dobbeltstrikket - så det tager altså mere end et par dag at strikke......