VELKOMMEN TIL MIN STRIKKE-SIDEAnnette 300a

 

Her har du mulighed for at se hvad jeg arbejder med lige for tiden.

 

Der vil blive skrevet lidt om nye bogudgivelser, måske også om processen dertil. Inspiration, glæder og måske en enkelt dilemma kan der også blive skrevet lidt om.

Jeg anbefaler at du tjekker rettelser før du begynder på en af mine strikkeopskifter.
Rettelser vil blive lagt ind under den enkelte bog, så hurtigt som muligt.

 

God fornøjelse med strikketøjet

Annette Danielsen


5. maj 2014

2014-03-12 13.00.20

TÆT PÅ MÅL

Det er sjovt at begynde på et nyt projekt - lidt nervepirrende fordi rammerne skal sættes.

 

Rammerne skal helst være så brede, at der er plads til at finde på noget sjovt - hvis det lige dukker op. Men samtidig skal rammerne være så præcise, at jeg får hjælp af dem til at afgrænse mig, hvis projektet er ved at løbe løbsk.

 

Det var ved et tilfælde, at jeg opdagede hvordan min arbejdsproces egentlig fungerede bedst for mig. 

Tilbage i 2006, var jeg sammen med mine Isager kollegaer igang med et projekt omkring H.C. Andersens jubilærum. Det var første gang jeg prøvede at arbejde med strikdesign i meget faste rammer. 

Til min store overraskelse, var det den helt rigtige måde for mig at arbejde på.

Det er grunden til, at mange af mine bøger og hæfter har temaer. Det virker givende for min kreativitet.

 

Det er også sjovt at afslutte et projekt.

Nu er jeg der, at jeg bare lige mangler en lille pigetrøje. Men modellen er klar inde i mit hoved - der skal bare lige være plads på strikkepindene. Her kan i perioder være kø, men det er et luksusproblem som jeg ikke klager over.

 

Jeg har lavet aftale med min første model: Elias. Han er klar - siger hans mor.

Elias skal fotograferes sammen med 2 af tæpperne.

Han har fået lov til at tisse lidt på dem hvis han ikke kan holde sig.....

 

Tæppet på billedet er rettstrikket med lidt vævestrikning i - det samme er pigetoppen.

 

facebook

 Nu også på Facebook

Nyhedsbrev

Tilmeld dig, mit Nyhedsbrev

En Hjertesag - forside