15. juni 2015

BAGLÆNS STRIKNING
Her ser I en strikketeknik, som jeg ofte benytter mig af.
Jeg vil ikke gå så langt, at jeg kalder det min yndlings-teknik - men måske min mest brugte teknik: Baglæns strikning.
Teknikken kan med fordel bruges i disse situationer:
Hvis man har taget en chance - begyndt strikning uden forudgående strikkeprøve.
Hvis strikkeprøven ikke var stor nok.
Hvis man for 2 timer siden så en meget spændende håndboldkamp - samtidig med strikning.
Hvis man bare har fortrudt.
I disse situationer er der ikke andet at gøre, end at strikke baglæns.
HUSK: Rigtige strikkere strikker baglæns hver dag.
Få det trævlet op med et samme og strik det igen hurtigst muligt. Det er skønt at komme tilbage til udgangspunktet.
Husk; at vi strikker fordi vi kan li´ at strikke - det er sjældent, at vi strikker, fordi vi ikke har en anden trøje at tage på ...