VELKOMMEN TIL MIN STRIKKE-SIDEAnnette 300a

 

Her har du mulighed for at se hvad jeg arbejder med lige for tiden.

 

Der vil blive skrevet lidt om nye bogudgivelser, måske også om processen dertil. Inspiration, glæder og måske en enkelt dilemma kan der også blive skrevet lidt om.

Jeg anbefaler at du tjekker rettelser før du begynder på en af mine strikkeopskifter.
Rettelser vil blive lagt ind under den enkelte bog, så hurtigt som muligt.

 

God fornøjelse med strikketøjet

Annette Danielsen


28. JUNI 2018

 

Gstebud og Hammershi

Kan I høre cirkushesten vrinske?

 

Mine garnkasser er blevet pakket utallige gange - hvilket man også godt kan se på dem...

Det er blevet symbolet på, at nu er jeg på vej til undervisning.

Det skal da ikke være hemmeligt, at jeg ikke elsker at vinde garn op til disse kasser - men jeg elsker at have garn med ud i landet, og så er påfyldning af kasser jo et nødvendigt onde.
Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange kilo garn-fnuller mine lunger er foret med - det er ikke småting.

 

Garnet ligger klar, undervisningsmaterialet er klar - det skal bare lige printes (i 30 eksemplar med clips i hjørnet). Ekstra strikkepinde, nåle, lynlåse, symaskinen - det hele står klar.

For i morgen henter jeg Rachel Søgaard ved toget - og så kører vi nordpå. Til Tversted.

 

Engang sagde jeg altid JA TAk, når jeg blev tilbudt undervisning - nu siger jeg mest NEJ TAK.

Jeg elsker at stå i manegen - men det slider på ryggen, skulderne og armene. Og de skal helst holde til mange års strikning fremover.

 

Men jeg er jo svag - jeg kan lokkes. Det kræver dog noget ud over det sædvanlige.

Og Tversted Skole er noget ud over det sædvanlige ....

Marianne Isager har fået dannet rammerne om et dejligt sted, med god ånd, inspiration og altid skønne mennesker på stedet. 

 

Så i morgen vrinsker hesten og tager afsted i fuld galop til et 2-dags kursus i mønsterstrikning, dobbeltstrikning og montering. 

 

 

 

 

 

FORHANDLERLISTE

Se mere her

facebook

 Nu også på Facebook

Nyhedsbrev

Tilmeld dig, mit Nyhedsbrev

En Hjertesag - forside