11 februar 2013
STRIK MED STUMPER
Fredag den 22. februar udkommer mit nye hæfte, der hedder STRIK MED STUMPER.
Den koster 100,-kr.
I hæftet er der 6 opskrifter, hvor der er brugt rester.
Jeg elsker mine rester, men jeg elsker også at få dem brugt. Det er altid en stor tilfredsstillelse, at kunne dykke ned i gemmerne og finde lidt restegarn til et projekt.
Det bedste er, at vælte resterne ud på gulvet, og se to tossede farver ligge ved siden af hinanden og gøre noget helt vildt godt for hinanden.
Ud over rester, har jeg brugt 200 - 250 g af en bundfarve til hver af modellerne. Måske er der nogen, der har så store "rester" liggende, ellers må I lige omkring jeres garnforhandler og tanke op.
I de 5 af modellerne er det Tvinni , Highland eller Alpaca 2 der er restegarn. I den 6. model er det Alpaca 1 der er restegarnet.
Brug endelig hvad der er i din restekurv. Bare for en sikkerheds skyld, så har jeg skrevet i hæftet, hvilke farver det var jeg fandt i mine gemmer.
Her på min hjemmside, under BØGER, kan du allerede nu smugkigge i hæftet.