VELKOMMEN TIL MIN STRIKKE-SIDEAnnette 300a

 

Her har du mulighed for at se hvad jeg arbejder med lige for tiden.

 

Der vil blive skrevet lidt om nye bogudgivelser, måske også om processen dertil. Inspiration, glæder og måske en enkelt dilemma kan der også blive skrevet lidt om.

Jeg anbefaler at du tjekker rettelser før du begynder på en af mine strikkeopskifter.
Rettelser vil blive lagt ind under den enkelte bog, så hurtigt som muligt.

 

God fornøjelse med strikketøjet

Annette Danielsen


10. oktober 2013

OptraevlingTO TIMER FREM OG EN HALV TIME TILBAGE.....

 

 

Er der nogle af jer, der har hørt mig, ret kæk, stå og sige, at hvis man ikke engang imellem skal trævle op, så er man ikke en rigtig strikker....?

Lige nu er jeg en meget rigtig strikker.

Jeg synes, jeg bøvler. Enten er det størrelsen der ikke passer, eller det er farverne der ikke går sammen eller designet der ikke fungerer.

Lige for øjeblikket bruger jeg en del tid på frem og tilbage.

 

"Klog snak" med mig selv undervejs i strikningen: måske går det, jeg strikker lige lidt mere, det skal jo også vaskes.... kender I det? 

Faktisk så ved jeg, at jeg ligeså godt kan få det trævlet op med det samme. Hvis jeg sidder med de tanker, så bliver jeg alligevel ikke tilfreds.

 

Og her ser I så en halv trøje - der nu ligger i sofaen, på gulvet, på bordet - ja, over det hele.

 

Hvis jeg lige har strikket det, altså indenfor et par dage, så strikker jeg bare af det igen.

Hvis det er længere tid siden jeg har strikket det, så synes jeg det har for "hårde" bølger. Så vælger jeg, at vinde det op i et stort fed. Binde mange snore om trådene, skylle det op, vride det godt. Til sidst ligger det på mit badeværelsegulv og tørrer natten over.

Så er det, som at strikke med "nyt" garn igen. Ingen bølger overhovedet.

 

Mit bedste råd er: Trævl op, når du ved det skal gøres. Husk, at det sjældent er, fordi du ikke har tøj at tage på, at du strikker. Vi strikker jo fordi vi kan li´ det. Selv anden gang.....

 

 

facebook

 Nu også på Facebook

Nyhedsbrev

Tilmeld dig, mit Nyhedsbrev

En Hjertesag - forside