18. januar 2014

GRØNLÆNDER HUNDE
Nu tror jeg, at jeg har styr på de grønlænder-hunde, som jeg meget længe har bøvlet med at få designet.
Da jeg kom hjem fra Grønland sidste forår - efter en forrygende foto-tur sammen med min fotograf Anne, lavede hun en bog til mig med nogle af vores billeder i.
Det var en fantastisk bog - fyldt med storslående billeder, men også med stemning af fis og ballade. Sådan er det at være sammen med Anne.
Bogen er blevet er rigtig godt redskab for mig, når jeg sidder med garn og forsøger at ramme en inspiration.
Grønlænder-hundene har været en stor udfordring for mig.
Nu har jeg forsøgt, at ramme noget med spor i sne og seler der filtres ind i hinanden.
Til jer der har prøvet at sidde i hundeslæde, kan jeg beroligende fortælle, at den periodiske lugt der er bag en hundespand ikke er med i trøjen.
Snip snap snude - så er den model ude (af mit hoved)