26-08-2011

 

Så kom den endelig.

annette 007a

 

Det er altid vildt spændende, når fragtmanden kommer med en ny bog.


Selv om jeg ved, hvor hver eneste lille komma er sat, så er det alligevel anderledes at stå med bogen i hånden. Jeg har set den utallige gange undervejs: på grafikerens computer – på Dropbox – på print – på trykkeriet. Men lige stor overraskelse er det hver gang at åbne kassen.

 

Denne gang sagde jeg: "Hold da op: den er grøn". Det var da ikke fordi jeg ikke vidste den var grøn. Grøn er min foretrukne farve, jeg har kæmpet en hård kamp med mine to makkere – fotografen og grafikeren, før jeg fik lov at få en grøn bog.
Så nu er den her. Den er grøn og saftig og fuld af dejlige sommerminder fra sidste sommer, hvor fotografen Anne og jeg var på Ø-hop rundt i Danmark.

 

Jeg glæder mig rigtig meget til at fortælle de finurlige historier der ligger bag hver model.

Der går et par uger før I kan forvente, at bogen ligger hos jeres garnforhandler.

 

Men du er velkommen til at smug kigge den "her"