VELKOMMEN TIL MIN STRIKKE-SIDEAnnette 300a

 

Her har du mulighed for at se hvad jeg arbejder med lige for tiden.

 

Der vil blive skrevet lidt om nye bogudgivelser, måske også om processen dertil. Inspiration, glæder og måske en enkelt dilemma kan der også blive skrevet lidt om.

Jeg anbefaler at du tjekker rettelser før du begynder på en af mine strikkeopskifter.
Rettelser vil blive lagt ind under den enkelte bog, så hurtigt som muligt.

 

God fornøjelse med strikketøjet

Annette Danielsen


14. januar 2015

2015-01-13 14.32.19

GODT I GANG

Jeg tror, det er rigtig godt, jeg ikke skal dele arbejdsbord men andre end mig selv - jeg ved ikke lige hvor deres ting så skulle være. 

 

Det er skønt at fylde ud over det hele. På dette bord er der ikke noget overflødigt. Faktisk mangler der noget: mit tekrus, som jeg har fået af Ellen Holm. Der står LYKKESTUND på kruset.

Og det er lige hvad det her er.

En voldsom beregning - mange tegninger - garn i forskellige farver. Den rene lykke.

Måske ligner det strikkeprøver - men tag ikke fejl. Det er et ryg-stykke der er godt på vej. 
Farverne ligger så tæt, at det ikke er aften-strikning. Men det er altså de farver der skal bruges, for at modellen kommer til at passe til det billede jeg tog i Japan.

 

Det er nemlig en af mine vævestrikstrøjer med japansk inspiration, der ligger her og hygger sig.

 


18. december 2014

2014-12-18 13.06.44

STRIKKETURE

 

Jeg kom hjem fra Thailand for en uge siden.
Nu er jeg ved at komme til mig selv igen. Jetlag bliver ikke lettere med alderen ...

 

I Bhutan måler man bruttonationalprodukt i LYKKEFAKTOR. 
Det synes jeg er ganske forrygende.

At være arrangør og strikkeunderviser på strikketure til Thailand får LYKKEFAKTOREN helt i top.

 

Igen i år, har Susie og jeg haft en helt forrygende skøn gruppe kvinder med os til Thailand i 2 uger.
Kvinder, der bare har villet hinanden og os det aller-bedste. Det er da lykken. 
Jeg er taknemmelig for, at det igen kunne lykkes. Tusind tusind tak til jer alle.

 

Det er vist ikke helt almindelige souvenir jeg har med mig hjem: Nye knapper og flere knapkasser - det er et must på en tur til Chinatown i Bangkok. Og så smutede der lige et par sjove nøglehænger med.
Jeg har ganske vist en del knapper på lager - men man har jo aldrig lige den man skal bruge ... 
I år havde vi været smarte og taget garnprøver med i tasken. Det er ikke helt let at ramme fv 23s når man står i en china-butik med neonlys.

 

STRIKKETURE til udlandet er kommet for at blive ...

 


23. november 2014

Godsbanen - forside

GODSBANEN

 

Fredag den 28. november udkommer det første strikkehæfte fra Susanne Øland.

Hæftet indeholder 6 opskrifter til kvinder.

 

Susanne har arbejdet med spændende overflader og spændende faconer. 
Her er ærmer "der vender den forkerte vej" -  "mega-snoninger" - og lange krydsede masker.


Stilen er på samme tid både rå og super feminin.
Her er helt sikkert trøjer til både unge og til de mere modne kvinder. 

Bogen er på 40 sider og koster 100,-kr.


Se den her

 


22. november 2014

20 r p pinden - forside

20 ÅR PÅ PINDEN

 

I går udkom Ellen Holms første strikkebog.

Vi fejrede det på Skals Håndarbejdshøjskole med et glas vin og en lille haps.

 

Ellen kalder det sin "Jubilærumsbog". Hun blev nemlig selvstændig strikdesigner for 20 år siden.

For Ellen var det meget naturligt, at bogen skulle fotograferes på Skals Håndarbejdshøjskole, og hun havde også et stort ønske om at vi måtte fejre udgivelsen samme sted.
Ellen er nemlig uddannet fra Skals Håndarbejdsseminarium. Så det hele startede her.

I bogen "20 år på pinden" har Ellen valgt at designe modeller til hele familien - men med hovedvægten på kvinder.

Gennem årene har Ellen arbejdet med garn fra forskellige danske garnfirmaer. Derfor er modellerne i bogen også designet i forskelligt materiale.

Gennemgående for modellerne er, at der er kræset for håndværket og det færdige resultat.

Tusind tak til Skals Håndarbejdshøjskole for et fantastisk samarbejde.  

Bogen er på 60 sider og koster 150,-kr.

Se den her

 


4. november 2014

Herre cool strik - forside

HERRE COOL STRIK 

 

På fredag den 7. november udkommer et nyt strikkehæfte med 6 opskrifter til mænd.

 

Opskrifterne er designet af Lise Vaaben - al materiale er fra Isager.

Lise har arbejdet udfra klassiske herretrøjer - hun har bevaret det maskuline udtryk, men har givet modellerne et lille tvist af finurlighed og detaljerigdom.

 

Kunsten er, at designe en herretrøje, som appellerer til mænd, men som samtidig er interessant for os kvinder at strikke.

Det er lykkedes rigtig godt i dette hæfte.

 

Udgivelse er Fredag den 7. november.

Det fejres med en reception hos Tøndering Strik, Graven 3 i Århus kl 15 - 17.30.

Du er meget velkommen.

 

Lise vil være der med alle trøjerne. Tag endelig din mand, kæreste, far eller søn med, så de kan vælge deres nye striktrøje.

 

Hæftet er på 40 sider og koster 100,-kr.

Se den her 

 


16. oktobber 2014

Bog 2015

FARVER

 

Jeg er i fuld sving med modeller til min næste store bog-projekt der skal udgives august 2015.

 

Det første jeg skulle have på plads var temaet. Og det var ikke let denne gang. Jeg var langt omkring. Vidste at jeg ville noget med natur, men ikke helt hvad det skulle være. 
Nu er temaet på plads: BLOMSTER.

Sammen med fotograf Anne Styrbech, har jeg gennem sommeren fotograferet forskellige blomster. Vi har været helt oppe og køre. Især nærbillederne af blomsterne har været et lille eventyr i sig selv. 
Kig lige helt tæt på midten af en julerose - whao. 

 

Nu mangler jeg kun 3 trøjer. Og jeg begynder at få et overblik: 
Er der modeller til tykke og tynde pinde? TJEK.

Er der både åbne og lukkede modeller? TJEK.

Er der både korte og lange modeller? TJEK.

Er der forskellige ærmer - tilsatte, raglan, kuppel? TJEK.

 

Jeg har gryntet lidt over farvevalg. Først syntes jeg der var for mange røde modeller, så synetes jeg at det blev for lyst. Sidst var jeg ved at rykke håret af mig selv over, at det samlede udtryk måske var for rodet.

Nu har jeg vasket alle modeller, og da jeg fik dem lagt op - ja, så er jeg faktisk helt glad for det jeg ser. Det er jo fint fordelt i farver og ser ikke rodet ud. 
Nu skal de sidste 3 modeller bare passe ind .....

 

 

 

 

facebook

 Nu også på Facebook

Nyhedsbrev

Tilmeld dig, mit Nyhedsbrev

En Hjertesag - forside