VELKOMMEN TIL MIN STRIKKE-SIDEAnnette 300a

 

Her har du mulighed for at se hvad jeg arbejder med lige for tiden.

 

Der vil blive skrevet lidt om nye bogudgivelser, måske også om processen dertil. Inspiration, glæder og måske en enkelt dilemma kan der også blive skrevet lidt om.

Jeg anbefaler at du tjekker rettelser før du begynder på en af mine strikkeopskifter.
Rettelser vil blive lagt ind under den enkelte bog, så hurtigt som muligt.

 

God fornøjelse med strikketøjet

Annette Danielsen


9. september 2014

9788793252011

WARM KNIT FOR COOL KIDS

 

Susie Haumann har designet 10 børnemodeller til et nyt strikkehæfte.

Modellerne er denne gang til str 2 - 8 år. 

 

Susie har tidligere udgivet ALL YOU KNIT IS LOVE og KNIT FOR YOUR KID. 

Det nye hæfte er sprængfyldt med flotte modeller i samme stil som de 2 foregående hæfter.
Susie designer med sikker hånd: superenkelt og meget klassisk. 

Udlandet er begyndt at vise interesse for Susies strikkehæfter. De beskriver Susies design som en meget nordisk stil. Og det har de ganske ret i. 
Susies første hæfte, ALL YOU KNIT IS LOVE, kan om få uger købes på tysk.

 

WARM KNIT FOR COOL KIDS indeholder 10 strikmodeller.

Hæftet kan købes fra den 12. september 2014.

Vejledende udsalgspris er 150,-kr.


Se den her:

 

 

 

 


5. september 2014

9788793252004

STRIK TIL SMÅFOLK

 

Så ligger hæftet her hos mig - og om 1 uge ligger den forhåbentlig på disken i din strikkebutik.

 

Projektet begyndte sidst i januar, da jeg mødte WOOLSPIRER i Vejle på vores branchemesse: TEX STIL.

Jeg aftalte med dem, at jeg ville dokumentere slagets gang i forhold til at udvikle et strikkehæfte. 

Det har jeg så løbende gjort - både på min egen hjemmeside og på WOOLSPIRERS blog.

 

Jeg er superglad for hæftet og tilfreds med resultatet. Der har været udfordringer undervejs i forhold til hvordan jeg skulle fotografere modellerne.
Men den dag fotografen, Anne Styrbech og jeg stod midt i det, var jeg klar over, at vi havde valgt rigtigt: Jeg ville lave et hæfte, der skulle være sødt uden at blive alt for pusse-nuttet.

Grafikker, Randi Schmidt, har fået understreget stemningen rigtig flot med hendes smukke tegnede grene - det er blevet helt eventyr-agtigt.

 

Som gammel socialpædagog ligger socialt arbejde mig meget på sinde. 

Jeg har valgt, at sende en lille hilsen til MØDREHJÆLPEN. De laver et flot arbejde med børnefamilier, der har brug for en hjælpende hånd.
På deres hjemmeside kan du se hvordan man kan støtte deres arbejde.

 

Hæftet indeholder 4 babytæpper og 8 strikmodeller.

Hæftet kan købes fra den 12. september 2014.

Vejledende udsalgspris er 150,-kr.

 

 Se den her:

 


29. august 2014

9788799642397

LET`S TWEED

 

Vi skyder efteråret igang med en del nye udgivelser fra forlaget Kristensen & Ko.

 

Den første udgivelse er Susie Haumanns nye strikkehæfte, LET`S TWEED der indeholder 8 opskrifter til kvinder.

 

Susie har designet modeller som alle har TWEED til fælles.
Hun har brugt tweed-garn, teknikker der giver en tweedet udtryk eller mønster der får overfladen til at fremstå som tweed.

Susie har en meget stilsikker klassisk udtryk, som mange af jer kender fra hendes tidligere udgivelser. 

Strikkemodellerne er alle designet til garn fra Isager.

 

Udgivelsesdato er 29.8 2014. 
Vejledende udsalgspris er 150,-kr.

 

Se uddrag af den her:

 

 

 

 

 


13.august 2014

gsejet

TREDJE GANG - 

 

- må være lykkens gang.

Jeg tager endnu engang fat i dette skønne gåseøje-mønster. Mønsteret er en kopi af et gammelt vævemønster der hedder gåseøje.

Og jeg synes bare det er så flot.

 

Jeg har brugt det 2 gange før.

Først i strikkehæftet Sommerstrik - hvor der er fejl på skulderen, og derefter i strikkehæftet No 21,22,23, hvor der er fejl i beskrivelsen af hvilken kolonne der skal strikkes. 

Den kloge ville måske holde sig langt væk fra dette mønster, men jeg skal liiiige prøve igen. Nu må den da lykkes for mig. 

Der er ingen tvivl om, at jeg skal have den ud til mindst 100 test-stikkere, før jeg tør sende den til tryk.

 

Denne gang strikker jeg i kombinationen: Isager Alpaca 1 + Isager Silk Mohair. Det er lækkert, luftigt og blødt

Modellen skal bruges til et strikkehæfte der kommer til foråret.

 

 


24. juni 2014

ELIAS 1

FÆRDIG PROJEKT

 

I går var en skøn dag - endnu en skøn dag.

Jeg arbejdede sammen med fotograf Anne Styrbech hele dagen. Vi fik taget de sidste billeder til baby-hæftet.

Sjældent har jeg været så glad undervejs i processen. Jeg kunne bare se, at det var de helt rigtige billeder vi fik taget.
Jeg var helt oppe og ringe over det.

  

For en måneds tid siden fotograferede vi Elias og Karla - 2 søde, bløde babyer.
De blev fotograferet i tæpperne. Planen var at det skulle være sovende børn, men det havde vi vist glemt at fortælle Elias. Han var i partyhumør...

I går fotograferede vi tøjet. I mange måneder har det været frem og tilbage. Skal det være på den ene måde eller på den anden måde - man kunne jo også.....

Vi endte med at gå ret råt - gå naturens veje. Og det blev bare så godt.


Jeg glæder mig så meget til at vise jer det færdige hæfte. Det er rigtig meget "nåhhrr" uden at være for meget "nysse-pysse". 

 

Titlen på hæftet har ligget fast mange gange. 
Her er kronologien i titlerne som hæftet har været udsat for:

Ny lille verdensborger

Velkommen til Verden

Lille Spire

Baby - tæpper og tøj

Men nu må det få en ende. I går blev den endelig døbt (tror jeg): STRIK TIL SMÅFOLK

 

Er det nogen derude der sidder med en meget mere genial titel, så modtages forslag gerne.

 

 

 


15. juni 2014

2014-06-15 10.22.29

KATASTROFE-OPBREMSNING

 

Mit hæfte "BABY - tæpper og tøj" er nu næsten klar. 

Tæpperne er strikket og fotograferet. 
Jeg har strikket alle 8 modeller op i str 3 mdr - de er sendt afsted til redigering og oversættelse.
Alle str 15 mdr har jeg også strikket - de ligger her og venter på at de skal fotograferes mandag den 23. juni. Altså lige om lidt.

 

Og så indtraf katastrofen.
I går, til Garnstafetten i Århus, var jeg rundt og hilse på butiksindehavere, kollegaere og glade strikkere.
På vej ud af STRIKKEPINDEN OG DEN LILLE ZEBRA på Jægergårdsgade ser jeg en model, hvor jeg tænker: Hvad hulen, der ligger min trøje jo. Til min store skræk kan jeg se at det er en børnemodel - med det velkendte nakkemærke: GEILSK. 

Bente Geil og jeg har designet 2 næsten ens trøjer.
Jeg kan godt se der er forskel, men de ligner hinanden rigtig meget - og da jeg jo først designede min model for 2 uger siden - og jeg nu ved, at Bente har designet sin for længe siden, ja, så er sagen jo soleklar: Det er en ommer......

 

Bente har designet sin i str 6 - 10 år. Hvis nogle af jer har lyst til at strikke den, så er det Bentes LILLE LIVSTYKKE I skal købe opskriften til.
Hvis I har lyst til at strikke modellen i babystørrelse - så er det Bente I skal spørge, om hun ikke vil lave størrelsen til de helt små.

 

Da jeg kom hjem fra Garnstafettens meget hyggelige strikkecafe i går aftes MÅTTE jeg bare igang. Jeg tror jeg fik strikket 8 små strikkeprøver - ingen af dem duede.
Så gik jeg i seng - det er en god strategi.
I morges vågnede jeg samtidig med fuglene og vupti - så var designet på plads.

"Katastrofen" er jo ikke katastrofal. Det er jo kun str 3 mdr og str 15 mdr jeg skal strikke. Nu er ryggen til str 3 mdr strikket.

Babytøj er taknemmeligt. Det er sødt og det er hurtigt strikket.

 

 

facebook

 Nu også på Facebook

Nyhedsbrev

Tilmeld dig, mit Nyhedsbrev

En Hjertesag - forside