25. marts 2015

FARVER
Det er sjovt som fornemmelse for farver kan ændre sig.
Jeg kan sagtens sidde og rynke næse af en ny farve som pludselig stjæler modebilledet. Jeg tænker: Uhha - den er grim. Den kommer jeg ikke til at bruge.
Og hvad sker der så et par måneder senere: så går jeg glad rundt i en trøje i nøjagtig den farve.
Øjnene vender sig til det. Muligheder i farven åbenbarer sig.
Om vi vil det eller ej, så ensretter vi os og modefarver får deres indtog.
Jeg har i mange år sagt, at hvis jeg var tvungen ud i at strikke blåt - så blev jeg nød til at låne min mors strikkepinde, for mine egne kunne ikke strikke i blåt.
Men efter mit strikkeprojekt GRØNLAND, så er jeg kommet til at holde af de forskellige blå nuancer. Nu strikker jeg i blåt med stor fornøjelse.
Det samme er ved at ske nu igen. Jeg har haft meget svært ved farven gul.
Men ikke desto mindre, så er mit næste bog-projekt er meget gult.
Gul er jo ikke bare gul. Gul arter sig meget forskelligt når det får selskab af andre farver.