2. juni 2015

FRIT FARVEVALG
Jeg kan godt blive i tvivl om farverne, når jeg sidder og designer.
Ofte strikker jeg efter et inspirations-billede - hvor det kan være farver, former eller motivet der inspirerer.
Hvis jeg skal være tro mod min inspiration kan farverne være bestemt på forhånd - selvfølgelig med plads til "kunstnerisk frihed".
Det synes jeg er sjovt og inspirerende, men det giver mig ind imellem lidt strit-hår.
Lige nu strikker jeg med dette billede som inspiration. Jeg synes de røde læber er væsentlige i billedet og jeg vil gerne have farven med på min strikkede jakke.
Mit valg blev, at putte den røde farve ned i lommerne.
Havde jeg ikke haft billedet, ville jeg helt sikkert IKKE have strikket røde lommer - og det giver så grobund til en lille tvivl.
Min eneste trøst er, at når jeg møder jer ude i det virkelige liv, kan jeg se, at I er superdygtige til selv at sætte andre farver på mit design - farver som I holder af og som passer jer rigtig godt.
Så hvis I slår en kolbøtte over de her røde lommer - så giv dem en anden farve.
Jeg blev forstyrret af det valgte billede, til at strikke en farvesammensætning som jeg ikke plejer - og en forstyrrelse er jo altid velkommen.