18-09-2011
Ligesom mange af jer, glæder jeg mig også til weekendens store Strikkefestival på Fanø.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er den eneste strikke-nørd i landet, så er Fanø stedet at hænge ud. Her kan du blive bekræftet i, at der er nogle, der er meget værre end dig.
Strikkefestivalen er for mig start-skuddet til et forrygende efterår med masser at undervisning forude.
Det er altid en stor fornøjelse, at møde jer strikkere og få lov at fortælle om, hvorfor mine strikkebøger ser ud som de gør. Jeg elsker at fortælle historien bag mine modeller.
På Fanø holder jeg til i Rindby. Det er der, jeg skal undervise. Hvis I har noget på hjertet, så råb efter mig, hvis I ser mig.
Jeg suser måske rundt i min lille "knit-mobil" med bøger i bagagerummet. Hvis jeg er heldig har jeg en lille hemmelig ting med, som jeg gerne sælger til 100,-kr stykket – det er noget, der luner om ørene.....