22-01-2012

I begyndelsen af marts kommer min næste strikkebog på gaden. Det er igen en strikkebog med modeller til børn. Den hedder I MIN MOSTERS HUS og er inspireret af gamle og nye børnerim.
Det er rigtig hyggeligt at finde på modeller til børn.

Det holder jeg meget af.
Bogen er illustreret af Fru Prang - en gudsbenådet illustrator med en forrygende fantasi og morsom streg.
Samarbejdet med Birgitte Prang har været meget inspirerende for mig. Nogen af de første tegninger hun leverede til mig, var disse to. Jeg fik gåsehud, da jeg så Birgittes tegninger.
Jeg har lavet rimet om "Min fars Tante Lilla" og Birgitte fik min ide med strikdesignet, rimet og Anne Styrbechs flotte billeder til at gå op i en højere enhed. Birgitte samlede ringen.
Så er det, at det er en lykke at have mit arbejde.
Modellerne i bogen er Mathias og Natcha.
Mathias er en skøn 7 årig dreng med spilopper i øjnene. Natcha er min niece - en rigtig lille svedske.
Da Natcha så billedet af sig selv med rulleskøjterne på, måtte hun lige tænke sig om. Og så grinede hun højt.
Jeg skal igang med at redigere bogen. Det er bare så svært at koncentrere sig under de Filippinske palmer........