VELKOMMEN TIL MIN STRIKKE-SIDEAnnette 300a

 

Her har du mulighed for at se hvad jeg arbejder med lige for tiden.

 

Der vil blive skrevet lidt om nye bogudgivelser, måske også om processen dertil. Inspiration, glæder og måske en enkelt dilemma kan der også blive skrevet lidt om.

Jeg anbefaler at du tjekker rettelser før du begynder på en af mine strikkeopskifter.
Rettelser vil blive lagt ind under den enkelte bog, så hurtigt som muligt.

 

God fornøjelse med strikketøjet

Annette Danielsen


25. september 2013

2013-09-25 12.04.49FEM FANTASTISKE DAGE PÅ FANØ

 

 

Tusind tak for en forrygende weekend.

 

Solen har skinnet, humøret har været højt og fannikkerne har taget imod os med åbne arme. Stor TAK til Fanø.

 

Jeg har mødt de sødeste kursister, de vildeste kunder, meget glade garnforhandlere og mange af mine fantastiske strikke-kollegaer.

 

Tusind tak for alle de positive tilkendegivelser jeg har fået på udstillingen i Rådhussalen.

Måske er I ikke klar over hvor meget det betyder, men så fortæller jeg gerne, at det er disse tilkendegivelser jeg tager frem på de grå dage, hvor det meste strikning foregår baglæns - med optrævling.....

 

Det var lige før jeg fik en identitetskrise, da jeg mandag middag forlod øen og tog mit badge af.

Dette lille skilt havde jeg vogtet med mit liv siden onsdag eftermiddag. Mit badge var det der tilkendegav, at jeg var en del af en stor glad gruppe mennesker, der var samlet omkring vores passion. 

Det var på Fanø man kunne mærke, at man ikke var den eneste STRIKKE-NØRD.

 

 

 

 


16 september 2013

ginerHVOR MANGE GINER KAN DER VÆRE I EN FIAT PANDA ?

 

 

Lige om lidt er der strikkefestival på Fanø.

Jeg skal derned - og jeg glæder mig.

 

Jeg elsker min knit-mobil: Pandaen med strikkemasker tatoveret udenpå. Og jeg har stor tiltro til, at den indvendigt er på størrelse med en fiskerkutter.

 

Jeg skal have en udstilling sammen med Rachel Søgaard og Susie Haumann i Rådhus-salen.

Og jeg skal selvfølgelig have alle mine giner med. De trænger til at blive luftet - alle 14 hovedløse damer.

Oveni ginerne skal strikke-modellerne til både udstilling og undervisning ligge. Bagsædet bliver vist fyldt godt op.

Forresten, så skal jeg jo også have bøger med. Sammen med Susie Haumann og Tine og Lone fra Nordiske Masker har jeg en stand på Strien i Nordby.

 

Og Susie skal jo også være i bilen - måske skal vi også have tandbørste og strikketøj med.

 

Hvis I ser en Panda på vejen til Fanø, med dørene åbne og en hale af hovedløse giner bagved - så dyt lige. Det er Susie og mig på tur.

 

 

 


13 september 2013

stenforsolen-forsidelilleØSTEN FOR SOLEN

 

 

I dag udkommer min nye strikkebog: ØSTEN FOR SOLEN.

 

Den har været længe undervejs.

I begyndelse af januar 2012 var jeg på vej til Filippinderne. Lige inden jeg steg på flyveren ringede jeg til min søster og sagde: Vi ses til foråret.  

Min søster svarede: Skal du lave en bog der hedder ØSTEN FOR SOLEN ?

Sådan noget skal man ikke sige til mig. De næste 24 timer var det ikke muligt at få øjenkontakt med mig. Selvfølgelig skulle jeg lave en bog der hed ØSTEN FOR SOLEN - og jeg var allerede igang før flyet var ude på startbanen.....

 

Bogen er inspireret at natur, kultur og religion i en skøn forening.

Endelig har jeg fundet ud af hvordan man får nogle til at se sine feriebilleder ........

 

ØSTEN FOR SOLEN indeholder 16 opskrifter til kvinder.

Pris 250,-kr.

 


Se den her

 

 


4 september 2013

LagerproblemerLAGERPLADS

 

 

Sådan så der ud i min stue FØR Hans bar 2500 stk KUN FOR MÆND ind.

Min nabo har foreslået, at vi skal begynde at sælge af dem - vaks nabo.

 

Jeg håber, I har lyst til at købe strikkebøger til efterårets strikkeprojekter. Jeg har et par stykker til salg.....

 

Som I kan se, er det ikke længere muligt at kigge ud af stuevinduerne - heldigvis blev KUN FOR MÆND ikke placeret foran mit køleskab. Det har jeg været noget nervøs for, da det stort set er den eneste plads, der er tilbage i huset.

 

Jeg bor i en gammel skole, som har rummet bøger de sidste 140 år, men huset er vist ikke helt bygget til SÅ mange bøger.

Endnu engang begræder jeg den dag for 50 år siden, hvor beslutningen om at rykke gymnastiksalen ned blev taget. Vi har mere brug for den nu end nogensinde.

 

 



 

 


23 august 2013

DubaiAROUND

 

 

I tirsdags kom også Susie Haumann´s nye tørklæde-hæfte AROUND på gaden.

 

Susie holder selv af at gå med strikkede tørklæder. I hendes hæfte AROUND, kommer hun med 8 bud på vinterens helt nødvendige tørklæder.

 

De 7 af tørklæderne er aflange, men der er også det mest fantastiske sjal: Dubai.

Dubai er et trekant-sjal, inspireret af partisaner-tørklædet vi alle brugte for 30 år siden, og som både os og vores børn igen har båret de sidste år.

 

Tørklæder kan man bare ikke få for mange af.

 

 

AROUND udkom tirsdag den 20. august. Pris 100,-kr.

 



 

 


14 august 2013

SATURDAYGREY DAYS

 

 

Susie Haumann har gjort det igen.

 

Susies nye hæfte GREY DAYS er nu landet hos mig. Der går en lille uge før den lander på garnhandlernes disk - men I har noget at glæde jer til.

 

Susie har tidligere udgivet de 2 børnehæfter: ALL YOU KNIT IS LOVE og KNIT FOR YOUR KID.

Denne gang er det 8 strikmodeller til kvinder, alle strikket i ISAGER garn.

 

Susies sikre stil er tydelig. Modellerne er afslappede og meget anvendelige men også super stil-sikre og klassiske.

 

På billedet ses SATURDAY - en lang cardigan strikket med Isager Alpaca 1 og Isager Silk Mohair.

 

Alle modeller er strikket i nuancer af grå, som de forskellige garnkvaliteter ISAGERS farveskala indeholder.

Os der kender Susie, ved at hendes yndlingsfarve er GRÅ. 

 

GREY DAYS udkommer tirsdag den 20. august. Pris 149,-kr.

 

STORT TILLYKKE til SUSIE

Smug kik den her

 

Sanghæfte

Hent her

FORHANDLERLISTE

Se mere her

Strik sammen -
hver for sig.

IMG 7412

Køb den her

"Rettelser se her"

 

facebook

 Nu også på Facebook

Nyhedsbrev

Tilmeld dig, mit Nyhedsbrev

En Hjertesag - forside