VELKOMMEN TIL MIN STRIKKE-SIDEAnnette 300a

 

Her har du mulighed for at se hvad jeg arbejder med lige for tiden.

 

Der vil blive skrevet lidt om nye bogudgivelser, måske også om processen dertil. Inspiration, glæder og måske en enkelt dilemma kan der også blive skrevet lidt om.

Jeg anbefaler at du tjekker rettelser før du begynder på en af mine strikkeopskifter.
Rettelser vil blive lagt ind under den enkelte bog, så hurtigt som muligt.

 

God fornøjelse med strikketøjet

Annette Danielsen


10. AUGUST 2018

 

Gstebud og Hammershi

STRIK PÅ ENDELAVE

 

Vil du med på tur - endags-strikketur til Endelave?

Jeg tager derover lørdag den 15. september. De gode folk på Endelave står klar med frokost og kage/kaffe til os.

Skolen er lige lukket, så der er masser af plads til både os og de lokale strikkere.

 

Færgen fra Snaptun sejler kl 9.45 - vi skal være på havnen et kvarter før afgang.

Færgeturen tager 60 min. Vi må gerne medbringe kaffe og et rundstykke, men der er også mulighed for at købe det på færgen.

 

Undervisning er fra 11.15 - 15.30 med en frokostpause undervejs.

Vi skal med færgen tilbage kl 16.05.

 

Pris for undervisning og forplejning er 200,-kr.

Færgebilletten er ikke med i prisen. Returbillet for gående koster 120,- kr (90,-kr hvis du er over 65 år)

Der er ingen grund til at have bilen med derover.

 

Jeg har strikkeprøver med på vævestrik, mønsterstrik og strukturstrik. Vi skal snakke kanter og montering.

Medbring pinde nr 3 og en stoppenål.

 

Send mig gerne en mail via hjemmesiden hvis du har yderligere spørgsmål.

Ellers er tilmeldingen direkte til Anne Marie Søvang på Endelave: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

 

 

 

 

 


28. JUNI 2018

 

Gstebud og Hammershi

Kan I høre cirkushesten vrinske?

 

Mine garnkasser er blevet pakket utallige gange - hvilket man også godt kan se på dem...

Det er blevet symbolet på, at nu er jeg på vej til undervisning.

Det skal da ikke være hemmeligt, at jeg ikke elsker at vinde garn op til disse kasser - men jeg elsker at have garn med ud i landet, og så er påfyldning af kasser jo et nødvendigt onde.
Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange kilo garn-fnuller mine lunger er foret med - det er ikke småting.

 

Garnet ligger klar, undervisningsmaterialet er klar - det skal bare lige printes (i 30 eksemplar med clips i hjørnet). Ekstra strikkepinde, nåle, lynlåse, symaskinen - det hele står klar.

For i morgen henter jeg Rachel Søgaard ved toget - og så kører vi nordpå. Til Tversted.

 

Engang sagde jeg altid JA TAk, når jeg blev tilbudt undervisning - nu siger jeg mest NEJ TAK.

Jeg elsker at stå i manegen - men det slider på ryggen, skulderne og armene. Og de skal helst holde til mange års strikning fremover.

 

Men jeg er jo svag - jeg kan lokkes. Det kræver dog noget ud over det sædvanlige.

Og Tversted Skole er noget ud over det sædvanlige ....

Marianne Isager har fået dannet rammerne om et dejligt sted, med god ånd, inspiration og altid skønne mennesker på stedet. 

 

Så i morgen vrinsker hesten og tager afsted i fuld galop til et 2-dags kursus i mønsterstrikning, dobbeltstrikning og montering. 

 

 

 

 

 


23. MARTS 2018

 

Gstebud og Hammershi

Susie Haumann har gjort det igen ...

 

Fredag den 23.3. 2018 udkommer IT`S NOT ALL WOOL.

 

Det er et smukt strikkehæfte med smukke designs - en rigtig Susie-udgivelse ...

 

Modellerne er lyse, luftige - lige som det forårsvejr vi alle går og sukker efter. Titlen siger det hele: Det er ikke altsammen uld. Susie har brugt sommergarnerne fra Isager, men har også lige sneget lidt uld ind hist og pist.

 

Hvis vi nu alle samtidig, begynder at strikke en "forårs-model" - mon så ikke vi kan strikke det dejlige forårsvejr frem ...

 

Hæftet indeholder 9 modeller. Heraf er 2 tørklæder.

Vejledende pris: 150, -kr.

 

 

 


16. JANUAR 2018
 

Gstebud og Hammershi

Jeg skyder det nye år i gang, med at udgive et nyt strikkehæfte

Måske er hæftet blevet så tykt, at det faktisk er en blød bog. Jeg er ikke helt klar over hvor grænsen går ...

 

Mandag den 22.1. 2018 udkommer NOAHS ARK.

 

Jeg holder rigtig meget af, at have en inspiration bag mit design, og arbejdstitlen på denne bog var "Farmors vilddyr".

Bogen indeholder to giraffer, to zebraer, to leoparder, to af i alt 7 vilde dyr.

 

Da jeg fortalte min nevø om projektet, spurgte han "Er der sådan en slags Noahs ark?".

Og det måtte jeg jo sige ja til - og tak for en oplagt titel.

 

Modellerne er designet i str 3(9)15 mdr.

Hvis man ændrer på farverne, vil flere af modellerne passe både til små drenge og små piger.

 

Ialt er der 14 modeller.

Vejledende pris: 150, -kr.

 

 

 


22. DECEMBER 2017
 

Gstebud og Hammershi

SHOP

 

Jeg har fået lavet en ny hjemmeside - nu med shop:

 

www.fridaogfarmor.dk 

 

Jeg er blevet farmor - til en rigtig lille svedske... Frida er selvfølgelig den sødeste, smukkeste og blødeste baby på jord. 


I ventetiden strikkede jeg. 
Det er jo det vi gør, vi bedstemødre ...
I mange år har jeg "ikke strikket for sjov". Alt jeg har strikket er først blevet beregnet og beskrevet. Det er sådan min arbejdsproces er. 
Og da jeg skulle til at strikke til mit kommende barnebarn, ja, så var det også den måde jeg greb det an på.

 

Både strik og opskrifter hobede sig op.
Frida får det strikkede - men opskrifterne synes jeg ikke behøver ligge i min skuffe, så hvis du har lyst til at strikke det samme som jeg har strikket, så er det nu muligt at købe opskrifterne på hjemmesiden: www.fridaogfarmor.dk 

 

Det er helt nyt for mig, jeg ryster lidt i bukserne, men prøver at tænke at det nok skal gå altsammen.

Kommer der problemer med køb, strikning eller andet, så kontakt mig.

Sammen finder vi nok ud af det.
 

 


23. NOVEMBER 2017

Gstebud og Hammershi

NYE UDGIVELSER

 

I morgen sker det igen - igen.
Vi har nye udgivelser på vej.

 

HAMMERSHØI PÅ PINDENE er et strikkehæfte udviklet af Ditte Larsen.
Ditte har brugt de to Hammershøi brødre som inspiration - maleren og keramikkeren.

Inspirationen har Ditte omsat til 18 designs fordelt på huer, halsrør, tørklæder og håndledsvarmere.

Designet er klassisk, farverne afstemte efter malerierne og keramikken. Stemningen er meget nordisk.
Materialet er garn fra Isager.

 

Den vejledende pris for HAMMERSHØI PÅ PINDENE er 150,-kr

 

GÆSTEBUD er et samarbejde mellem fotograf Anne Styrbech og mig.
Vi har igen lavet et hæfte med koncept: Strik og mad. 
Tidligere har vi udgivet Mormors kolonihavehus og Vintertid.

Denne gang er temaet GÆSTEBUD.
Med maden har vi har gjort os meget umage, for at holde niveauet på et plan, hvor vi alle kan være med - selv mig, der ikke er øvet ude i et køkken ...

Strikdesignet er tænkt som anvendeligt til både hygge og dagligdag. Det afhænger vældig meget af hvad du tager på til trøjerne.

De 7 trøjer er fordelt på både åbne og lukkede modeller. Alle er udviklede i garn fra Isager..

 

Den vejledende pris for GÆSTEBUD er 150,-kr

 

Begge strikkehæfter bliver udgivet 24. november 2017.

FORHANDLERLISTE

Se mere her

facebook

 Nu også på Facebook

Nyhedsbrev

Tilmeld dig, mit Nyhedsbrev

En Hjertesag - forside